Hudpleje-ABC

 

Kollagen

Hvad er kollagen?
Kollagen er et naturligt fiberprotein, som størstedelen af huden består af. Hudens struktur påvirkes af kollagen, der både fungerer som byggesten og som lim. 

Hvad er kollagen godt for?
Fra ca. 25-årsalderen begynder kroppens naturlige produktion af kollagen at aftage og nedbrydes. En sund livsstil og en god hudpleje kan modvirke tidlige alderstegn. Brug derfor en god, fugtighedscreme med aktive ingredienser, eksempelvis kollagen, som en del af din daglige hudplejerutine.

Kollagen findes blandt andet i:

Elastin

Hvad er elastin?
Elastin er en vigtig naturlig byggesten i huden, der får huden til at være elastisk, fleksibel og glat. Man kan sammenligne det med en elastik, der strækkes ud og derefter genfinder sin form, når den slippes. 

Hvad er elastin godt for? 
Med alderen reduceres elasticiteten i huden og dermed også hudens evne til at genfinde sin form. Elastin er en af de ingredienser, der tilsættes hudplejeprodukter for at give et mere glat udseende. 

Elastin findes blandt andet i:

Natriumhyaluronat

Hvad er natriumhyaluronat?
Hyaluronsyre findes naturligt i huden, ligesom kollagen og elastin. Natriumhyaluronat er en vandopløselig saltform af hyaluronsyre, der nemmere absorberes af huden, da molekylerne er mindre. 

Hvad er natriumhyaluronat?
Natriumhyaluronat har en stærk vandbindende evne, hvilket gør det til en af hudens vigtigste fugtgivere. Mængden reduceres med hudens aldring og dermed også hudens spændstighed og evne til at bevare fugt. Da natriumhyaluronat har en fantastisk evne til at give fugt i dybden og udglatte huden, anvendes det i udvalgte hudplejeprodukter som hud- og ansigtscremer. 

Natriumhyaluronat findes blandt andet i:

Allantoin

Hvad er allantoin?
Allantoin er et naturligt stof, der har en god evne til at binde fugt og virke sammentrækkende. 

Hvad er allantoin godt for?
Da allantoin binder fugt, er det med til at fugte huden og gøre den blød. Allantoin er et mildt stof, der sjældent forårsager irritation, men som tværtimod virker beroligende, hvilket gør ingrediensen perfekt i hudpleje til tør og sart hud.

Allantoin findes blandet andet i:

Glycerol

Hvad er glycerol?
Glycerol har fantastiske fugtbevarende og blødgørende egenskaber. Glycerol spreder sig og danner en fugtbindende barriere på huden. Det rette fugtindhold på hudoverfladen er vigtigt for en velfungerende, elastisk og sund hud. 

Hvad er glycerol godt for?
Glycerol anses som en sikker og gennemprøvet ingrediens, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis i hudpleje. Det er ikke mange ingredienser, der findes naturligt i kroppen, som man kan bage kager med, og som samtidig kan udgøre en bestanddel i dynamit! 

Glycerol findes blandt andet i:

Tocopherol

Hvad er tocopherol?
Tocopherol er måske bedre kendt som E-vitamin. Det er et fedtopløseligt vitamin, der bruges både i kosttilskud, hudpleje og hudplejeprodukter. 

Hvad er tokopherol godt for?
Tocopherol fungerer som en antioxidant, der modvirker dannelsen af frie radikaler. Ved at forhindre det kan man også forhindre for tidlig aldring af huden. Tocopherolens beskyttende evne forstærkes yderligere af C-vitamin (ascorbinsyre). Derfor er det normalt, at begge disse vitaminer indgår i hudplejeprodukter.

Tocopherol findes blandt andet i: